Eksempler på ture og kurser
Her finder du eksempler på ture og kurser i NaturMette-regi… men har du en idé eller et særligt ønske, så sig endelig til! Jeg kan en masse forskellige ting og har et godt netværk, hvis det er en opgave, jeg ikke selv kan løfte 😉
Sankekursus og madlavning over bål
Er du nysgerrig efter at vide hvad du kan finde af spiselige ting og sager i naturens spisekammer? Så tag med på intro-sankekursus, hvor vi traver en tur og samler planter og bær hvorefter vi laver lækker mad af det indsamlede + lidt tilkøbte ingredienser.
Varighed ca. 4½ time.
Kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil på tur 😉
Lygtetur i måneskinnet - vintermånederne
Hyggelig og stemningsfuld lygtetur i måneskinnet, hvor vi starter med at lave lanterner af syltetøjsglas hvorefter vi går ud og oplever skoven i mørket – hører lydene, ser på skyggerne og især ser at det slet ikke er så farligt endda. Er vi heldige ser vi måske et dyr… hvem ved? Efter skovturen samles vi, snakker og lærer om skovens nattedyr og drikker varm kakao ved bålet.
Varighed ca. 2 timer
Der er af og til offentlige ture i vintermånederne og ellers kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil på tur 😉
Guidet tur i naturen
- hvor vil du hen?
Kom med på en guidet tur ud i den skønne Himmerlandske natur. Det kan fint kombineres med andre aktiviteter som bål, og bålmad, sankning eller aktiviteter undervejs og kan f.eks. være:
- Mariagerfjord Panoramarute – 4-5 timer
- Låenhus-skoven – 2-3 timer
- Rold Skov 2-4 timer
- Katbjerg Odde – 2-3 timer
- … eller et helt 5. sted
Kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil på tur 😉
Kursus i bålmad for begyndere + intro til grej
Kursus i bålmad for begyndere, hvor vi både laver en masse lækker mad og hvor vi kigger på noget af det grej, der er både “need to have” og “nice to have” når du skal i gang med at lave mad på bål.
Kurset kan laves hvor som helst der er adgang til en sikker bålplads – det kan være hjemme i din have eller på den lokale shelterplads.
Kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil lære at lave bålmad 😉
"Far-vild"-tur med bålhygge og suppe
Hyggelig tur i skoven, hvor vi lader børnene føre an. Hvor vi kommer hen på turen vil vise sig – men vi ender ved startstedet, hvor vi tænder et bål og varmer en lækker bålsuppe og bager frisk bålbrød.
Vi starter gerne ved Låenhus Naturskole eller Stabelpladsen i Arden, og går ind i skoven og kigger på det vi kommer forbi undervejs 😉
Hyggelig tur i skoven, hvor vi lader børnene føre an. Hvor vi kommer hen på turen vil vise sig – men vi ender ved startstedet, hvor vi tænder et bål og hygger med en kop varm kakao eller kaffe.
Vi starter gerne ved Låenhus Naturskole eller Stabelpladsen i Arden, og går ind i skoven og kigger på det vi kommer forbi undervejs 😉
Frisk på en udfordring og har du lyst til at prøve noget nyt – og er du kvinde? Kom med på basis-friluftskursus for “absolute beginners”! Det handler bl.a. om bål og bålmad, måder at overnatte ude på og friluftskompetencer som at holde sig mæt – tør og varm. Vi går en tur og sanker urter naturen – og bruger dem til at krydre bålmaden med – vi snakker om grej, og om de udfordringer man kan have som kvinde i friluftslivet.
Kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil på tur 😉
Er du klar til nye udfordringer og en nat i skovbunden? Friluftskvinder 2-kurset er for dig der allerede har sovet i shelter og har prøvet at lave mad på bål og nu gerne vil tage friluftslivet et skridt videre.
Udover en dejlig nat i telt eller bivuak i skovbunden går vi mere i dybden med båltænding, færdslen i skoven, lidt mere avanceret bålmad samt en introduktion til udesidning og det “at være” i skoven.
Kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil på tur 😉
Trivselsdag - for både børn og voksne
Trivselsdage kan være for både grupper af voksne, en familie, en personalegruppe eller en klasse – den vil være tilrettelagt så den passer specielt til jer.
En trivselsdag indebærer gerne en tur i skoven eller til fjorden, tilpassede aktiviteter – det kan være et aktivitetsløb, båltema, snitteaktiviteter, en sanketur eller noget helt 5.
Formålet med dagen er at I har det sjovt, lærer noget nyt, lærere hinanden bedre at kende eller bare har en hyggelig frisk dag ude i naturen.
Kontakt mig hvis I er en flok der gerne vil på tur og få en snak om mulighederne 😉