Kilder og Gin i Rold Skov – vandretur med ginsmagning
Glæd jer til en nydelsesfyldt gåtur, hvor alle sanser forkæles og fællesskabet styrkes
I vil opleve nogle af de smukkeste steder i Rold Skov med vandrige rislende kilder, fantastiske udsigter og krogede troldetræer. På gåturen har I god tid til at snakke med hinanden og nyde naturen. Vi går i et stille og roligt tempo.
Gin- og kildevandssmagning
I en pause forkæles ganen med ginsmagning og snacks. I skal smage 2 prisvindende gin fra Volsted Distillery. Et lokalt mikrodestilleri i verdensklasse.For medarbejdere som ikke ønsker gin, er der mulighed for anden servering.
Undervejs kommer I forbi en kilde eller to, hvor I skal smage det iskolde kildevand direkte fra kildens udspring.
Praktiske informationer
- Start og slutsted, hvor langt vi skal gå samt hvis der er specielle hensyn aftales forinden
- Der udleveres ½ l vand samt kop til smagning af kildevand
- Ginsmagning kan lægges først på turen af hensyn til eventuelle kørende
- Turen kan også kombineres med lækker forplejning
Turforslag
2,5 times smuk guidet tur med en længde på 5 – 6 km inkl. 2 x ginsmagning serveret i skoven, snacks, ½ l vand
Pris v. 20 pers 400 kr./pers. Pris v. 30 pers 350 kr./pers.
Alle priser er ekskl. moms.
For information eller booking
Kontakt Marianne Køpke på 50 49 51 18 eller mk@mariannekoepke.dk